En endehætte er en komponent, der bruges til at forsegle enden af en beholder, der isolerer den fra de interne og eksterne medier; det kaldes også et endedæksel. Baseret på deres geometriske form kan de hovedsageligt opdeles i sfæriske, elliptiske, skålede, sfæriske krone, koniske og flade hættetyper, blandt hvilke sfæriske, elliptiske, skålede og sfæriske krone endestykker kollektivt omtales som konvekse endehætter. Med hensyn til svejseforbindelsesmetoder er de hovedsageligt opdelt i stød-svejsede endestykker og muffe-svejsede endestykker. Almindeligt anvendte materialer omfatter kulstofstål, rustfrit stål, legeret stål, aluminium, titanium, kobber, nikkel og nikkellegeringer.
Endehætter med forskellige geometriske former har forskellige strukturelle egenskaber og mekaniske egenskaber. Halvkugleformede endestykker har den bedste spændingsfordeling og bruger det mindste materiale, men er svære at fremstille og bruges mest i-højtryksbeholdere. Standard elliptiske endestykker har god spændingsfordeling og lav dybde, hvilket gør dem nemme at behandle og de mest udbredte. Skålformede endestykker har kantspænding ved krydset mellem den sfæriske overflade og overgangszonen. Koniske endestykker letter materialeopsamling og aflæsning, men har dårlig spændingsfordeling, hvilket kræver omhyggelig udformning af overgangsstrukturen i den store og lille ende. Flade pladehoveder har den enkleste struktur, men kræver den største tykkelse for trykbærende og bruges generelt til lav-tryk, små-beholdere.